Brasilien 2011

Er i klar? Her kommer det sidste blogindlaeg fra vores rejse.

Efter Pantanal tog vi til Bonito, hvor der er rig mulighed for at snorkle i krystalklart vand. Nogle haevder, at det er det bedste snorklested i hele Brasilien. Vi lagde ud med et af de billigste steder, hvor sigtbarheden ikke var helt i top, derimod var antallet af fisk og slap-af-muligheder paa graesplanen helt i top.

Blob,blob,blob...

Derudover tog vi til en grotte, der i bunden havde en smuk undergrundssoe. Man blev udstyret med haarnet og hjelm, inden turen gik ned gennem grotten.

Vi gemte det bedste til sidst, idet vi paa Marks foedselsdag tog hen til en flod med sigtbarhed paa over 30 m. Dette skyldes et specielt naturfaenomen...det var noget med noget calciumcarbonat :)

Vi tog billeder med undervandskameraet, saa billederne kan i se naar vi kommer hjem.

Billedet laant af google, men vores egne er lige saa gode

Bonito som de nye trendsettere?

Tucan-telefon

Gepard-apparat

Herefter gik turen til byen Foz do Iguazu, hvis hovedattraktion er de kaempestore vandfald, som ligger ved graensen mellem Argentina, Brasilien og Paraguay.

Vi startede dog med at besoege verdens stoerste daemning, Itaipu. Det var en kold affaere, men spaendende. Daemningen er bygget med en hastighed der svarer til at bygge et 20-etagers hoejhus hver time(!) og der er brugt staal svarende til at bygge 380 Eifeltaarne.

Daemningen er binational, saa vi har faktisk ogsaa vaeret i Paraguay.

Saa tog vi til vandfaldene og vi saa baade den brasilianske og den argentinske side.

Her ser i vandfaldene fra den brasilianske side:

Begge sider var meget smukke, men den argentinske var helt klar farvorit. Vi tog ogsaa en lille baad ind under vandfaldene hvor vi blev "doebt" af dem, det var ret vildt og vi blev fuldstaendig gennembloedte, men heldigvis skinnede solen og vi blev hurtigt toerre igen.

Baaden der sejler ind under vandfaldene

Klar til at blive doebt af vandfaldene!

Nederst ser i billeder fra det stoerste vandfald, kaldet Devil´s Throat. Der falder 13000 kubikmeter vand pr. sek.

Fra Iguazu tog vi til Argentinas dejlige hovedstad Buenos Aires, som vi endte med at blive helt vilde med! Det var tydeligt at maerke at vi var ude af Brasilien baade paa vejret, prisniveau, mad og kultur, og vi kunne godt li´det, kunne vi.

Vi besoegte bl.a. La Boca, var til tangoshow inkluderende tangoundervisning, besoegte national museet (hvor samtlige kustoder der sad med ca. 8 meters mellemrum sov), shoppede, var til oelsmagning paa lokalt bryggeri, spiste kaempestore boeffer og drak dejlig vin. What´s not to like about Buenos Aires:)

De farvede huse i La Boca

Argentinsk steakkniv

Et lidt moerkt billede af tangoundervisningen

Professionel dog-walker med over 12 hunde, vuf

Vi besoegte ogsaa regeringsbygningen og stod paa samme balkon som Evita og sang "Don´t cry for me Argentina" indtil en vagt bad os om at gaa videre.

Her staar Mark ved en kaempe metalblomst som aabner sig hver morgen og lukker hver aften.

Dette er, i foelge nogle, verdens bredeste vej (andre mener det er en vej i Brasilia, som vi ogsaa har set). Vejen er 143 m bred og har 9 vejbaner i hver retning, og den gaar midt igennem byen.

Vi var ogsaa til trommekoncert i en fabrikshal, kaldet La Bomba. Her spiller en masse perkussionister en masse forskellige rytmer. Derefter hoppede vi paa en skolebus og blev koert til efterfest paa en bar, hvor et fedt band gav koncert og vi dansede hele natten, fedt mand!

Her besoeger vi Recoletta kirkegaarden hvor vi fik en guidet tur af Patricia med det store underbid. Det var faktisk rigtig spaendende og flot ikke mindst.

Her er Evita begravet

Vores flyvetur tilbage til Rio via Uruguay var en stressende affeare. Vi kom heldigvis uden om den chilenske askesky som eller havde aflyst samtlige fly dagen inden. Dog var vores foerste fly til Uruguay forsinket og da der var boarding paa flyet til Rio sad vi stadig paa landingsbanen (inde i flyet altsaa), i det foerste fly. Efter en loebetur gennem transitomraadet (vi har faktisk ogsaa vaeret i Uruguay i ca. 7 minutter) og en turbulent flyvetur i et meget lille fly, kom vi endelig til Rio de Janeiro.

Selvom vi allerede har vaeret i Rio, var der mange ting vi gerne ville. Vi startede med en cykeltur, en vandretur, en sporvognstur og til sidst en cablecartur (til sukkertoppen).

Sporvogn i Santa Teresa

Udsigt fra Sukkertoppen (396 m) over Rio

Og saa har vi laert at flyve...

Linnea kort foer take-off

Fra en rampe i 500 meters hoejde skal man loebe saa staerkt man kan ud i luften, s*** det var nervepirrende! Men herefter floej man (hangglidede) ned over smukke Rio, med regnskov, luksushuse, strande, Atlanterhavet og meget mere, det var en FANTASTISK oplevelse!!! Marks instruktoer virkede dog lidt ny i faget hvilket gjorde Mark lidt nervoes, men vi var begge hoeje af adrenalin laenge efter, det var saa fedt! Hvis nogen af jer overvejer at hangglide, goer det!

En lettet Mark lige efter landingen

De nye medlemmer af Rio Hanggliding Club

Derudover fik vi et glaedeligt gensyn med Lapas natteliv og den brasilianske fodboldpassion ved at se

Flamengo vs. Botafogo.

Nu havde vi brug for lidt strand og oeliv, og tog til Ilha Grande, lidt syd for Rio. Tidligere blev oen brugt som faengelsoe. Oen var utrolig flot med dejlige strande, mange bjerge, regnskov og ingen biler. Vi noed dagene her i fulde drag. En af dagene tog vi bl.a. paa en baadtur med snorkling rundt om oeen.

Sidste stop paa vores rejse blev minebyen Ouro Preto (oversat til dansk: sort guld). Her saa vi mange flotte bygninger og besoegte en mine, hvorfra der blev udvundet over 35 tons guld. Vi koerte ned i en lille gammeldags minevogn og kunne herefter gaa rundt 120 m under jorden.