Rio, Salvador og farmen

Vi fik afsluttet vores Rio-besoeg med et visit paa bjerget Corcovado, hvor Rios vartegn, den 38 m hoeje Kristusstatue staar. Igen blev vi hjulpet af vores amigo Juan, der kunne skaffe os billetter til halvpris. Vi moedte tidligt op for at undgaa for mange turister og blev koert op af et lille tog, der fragtede os de ca. 700 meter op ad bjerget. Desvaerre var der skyer (som alle andre dage), saa udsigten over byen kunne have vaeret bedre. Ikke desto mindre kunne vi til tider se ud over Ipanema strand.

Vi var over skyerne

Derudover besoegte vi den botaniske have i Rio som blev grundlagt i starten af 1800-tallet. Den er smuk med over 7000 forskellige planter og kan isaer kan anbefales til alle med groenne fingre. For os var det en smagsproeve paa hvad der ville vente os paa farmen. Vi var ogsaa saa heldige at se en lille macaco (abe) paa taet hold.

Kaempestore aakander

Efter Rio floej vi til Salvador, hvor vi var to naetter. Byen har en meget flot gammel bydel, men er faktisk ellers ikke saa spaendende.

Mark fandt en maade at toerre boksershorts paa hurtigt

Mark kom til at traede paa denne doede rotte i et uagtsomt oejeblik. Lyden var forfaerdelig, Mark har stadig mareridt

Fra Salvador tog vi den lange vej ind i landet (ca. 600 km) til den oekologiske farm, hvor vi efter planen skulle arbejde i  4 uger. Bussen koerte afsted mandag morgen kl. 07 og vi ankom til landsbyen Piata kl. 16. Piata ligger i  et flot naturomraade der hedder Chapada Diamentina, saa vi kunne nyde en flot udsigt fra bussens vindue et langt stykke af vejen. Damen der har farmen, Brigida, hentede os ved busstoppestedet.

Brigida

Vi fandt hurtig ud af at hun ikke kunne snakke engelsk (hvilket hun havde skrevet hun kunne), og hun fandt ud af at vi ikke var i stand til at snakke portugisisk (hvilket vi havde antydet i vores ansoegning til farmen). Men hun er rigtig god til at snakke langssomt og goer brug af haandtegn, tilmed har vi sat os for at laere 20 nye ord hver dag - og vi synes da ogsaa at vi efterhaanden forstaar mere og mere. MEN det foerste Brigida siger (rettere sagt de brudstykker vi forstaar) da vi moeder hende er, at en pige fra Schweiz som har arbejdet paa farmen i et par dage, er blevet indlagt paa det lokale hospital med mistanke om malaria eller dengue-feber! Ikke lige det man har lyst til at hoere naar man skal vaere dér i 4 uger. Heldigvis var der ikke saa slemt og pigen kunne forlade hospitalet om onsdagen.

Farmen ligger ca. 10 km ud for Piata og der er primaert kaffe- og boenneplantager. Derudover er der ogsaa ris, tomater, guleroedder, maracuja og andre eksotiske frugter, som primaert bliver brugt til privat forbrug.

Udsigt fra vores vaerelse

Saadan ser vores dag ud:

Kl 06 faellesmorgenmad

Kl 07-11 arbejde

Kl 11-15 siesta med frokostpause

Kl 15-17 arbejde igen

Kl 17 --> fri leg

Maden der bliver serveret er i smaa maengder. Til morgenmad faar vi nogle gange kedeligt broed, andre gange ét spejlaeg og meget tit utrolig toer cuscus, der kun kommer ned i mavesaekken ved at skylle munden med kaffe og vand imens man tygger. Derimod har frokosten vaeret fortrinlig og aftensmaden har vi primaert selv staaet for (dvs. ris med aeg).

De foerste dage arbejdede vi i kaffeplantagen, hvor vi skulle luge ukrudt ved kaffetraerne samt trimme de smaa stammer - et virkelig haardt arbejde, isaer for haserne, saa Mark er begyndt at vaerdsaette hver kop kaffe han faar:) Derudover er der et utal af insekter der goer arbejdet paa plantagen endnu mere svaert, da de forsoerger at flyve ind i naesehuller og oerer. Vi har ogsaa haft fornoejelsen af at plukke boenner og pille dem efterfoelgende. Dette arbejde er mindre haardt men derimod mere trivielt.

Mark i kaffeplantagen

Linnea sorterer boenner

Hjemmelavede soltoerrede tomater

Paa farmen er der kun solenergi, hvilket har gjort os meget glade for vores pandelamper, for hvis det har vaeret en overskyet dag, ja saa er der bare ikke noget lys om aftenen. Farmen ligger ret oede i en dal hvilket jo er skoent, men Linnea har faaet bekraeftet at hun er en "big city kind o´ gal"!

Brigida har en lille bil (kaldet JFK da det er nummerpladen) som vi vurderer burde have vaeret afgaaet ved doeden samtidigt med JFK. Billeder kommer senere, men vi kan afsloere at der kun er 1 sidespejl, ingen haandtag udefra, bakspejl eller sikkerhedsseler paa bagsaedet. Vinduerne skal justeres manuelt naar de rulles op og ned. Forleden lyste olielampen roed og der kom roeg op af koelerhjelmen. Brigidas kommentar var "muito mau" (= meget daarligt) og bad derefter Mark om at fylde vand i olietanken indtil lampen ikke lyste mere... Maaske en af grundende til bilens tilstand!?

Brigida er ikke den bedste til at overholde aftaler. I torsdags fik vi at vide, at hun skulle til Salvador om soendagen (altsaa i gaar) til torsdag. Da der ikke er andre paa farmen (der skulle have vaeret en mand med og kone og barn), og efter en meget uhyggelig nat alene paa farmen toer vi ikke vaere der alene. Derfor besluttede vi os for at tage til Lencois, der kan betegnes som `hovedstad´ i Nationalparken Chapada Diamentina. Herfra er det muligt at tage paa vandreture i klipperegioner, se paa store, flotte vandfald og dykke i azurblaat vand i forskellige grotter. Saa det er planen i de naeste par dage, som vi selvfoelgelig ser rigtig meget frem til.

Det var alt for denne gang. Vi `skrives´ ved i naeste uge.

Karneval, Ipanema og Lapa

Der er sket meget siden vi skrev sidst, så derfor går vi lige lidt tilbage i tiden.
Karnevallet var FANTASTISK!
Rundt om i gaderne var der alle dagene (fredag - tirsdag) mindre grupper som optrådte. Enten en "bloco" som kun indeholder forskellige trommer eller en "banda" som udover trommerne også har forskellige blæsere. Der er ikke dansere med, men derimod er det publikum, heriblandt de undertegnede, der danser og synger. Det er simpelthen en folkefest uden lige. Alle deltager, både ældre, blinde, unge, børn og hunde, det er en sand fest i gaderne og det har været super fedt at være en del af!
Vi fandt ud af at man også gerne måtte være klædt ud som publikum og købte derfor lidt fjerboaer osv. i centrum.

Lørdag aften tog vi ud med nogle fra vores hostel til en bydelen Lapa, der er kendt for at være Rios boheme-kvarter og have mange caféer og barer. Og der var minsandten gang i den. Det kan bedst beskrives som en megastor gadefest, med musik, dansende og glade mennesker og ikke mindst caipirinha og øl til ganen. Dog begyndte det desværre at regne rigtig meget (igen, igen!).
I søndags, d. 6 marts, var vi så i Sambadromen. Sambadromen er oprindelig en motorvej der er bygget om til et kæmpe stadion der kun bliver brugt til karnevallet. Den blev i sin tid bygget af den kendte brasilianske arkitekt Oscar Niemeyer (104 år gammel og lever endnu). Der er plads til 100.000 tilskuere og der var propfyldt i søndags! For brasilianerne er en del af karnevallet en stor konkurrence mellem de forskellige sambaskoler. De er opdelt i divisioner. Hvert år rykker der ét hold op og ét hold ned i de resp. divisioner. Da der dog i år har været brænd i en af de bygninger, der huserede kostumer og tilbehør fra 3 deltagende grupper fra 1. division, har man undladt at der er én gruppe der rykker ned i år. Det er et enestående tilfælde. Om søndagen var der 6 sambaskoler (fra den bedste række) og de havde hver 80 minutter til at gå strækningen med 50.000 tilskuere på hver side. Det startede kl. 21 og varede til kl. 5 (dog var der rent faktisk ikke særlig mange der gik indtil sidste gruppe havde vist deres optog - det er imponerende at se 80-årige damer danse langt ud til den lyse morgen).
Hver skole havde et tema, en sang og mellem 2000-5000 mennesker deltog i paraden. Sangen blev sunget (live!) i alle 80 minutter! Der var sangtekster til tilskuerne og man nåede virkelige at høre sangene mange gange, så vi går stadig og synger en af dem ind i mellem:)
Det var helt utroligt hvad de havde på deres paradevogne.

                                               Diana Ross?

                                                     Ronaldinho var der! (Vi har bedre billeder :D)

Kl. 05 var vi godt trætte og vi havde fået lov at overnatte hos nogle søde danskere, vi havde mødt gennem Juan dagen før. De var også med os i Sambadromen og bor i Rio.

Den 7. marts havde vi noget at fejre:

Nybagt faster og onkel fejrer den længe ventede ankomst af en lille prinsesse! Velkommen til verden Josefine

Aftensvømning ved Ipanema strand

Marks barbermaskine svigter

Bølgerne var kæmpe store og strømmen var helt vild, så vi var ikke så langt ude, men det var super skægt!

I dag (torsdag) så vi bydelen Lapa i dagslys. Vi besøgte blandt andet en fantastisk kakkelbelagt trappe (som er kendt bl.a. fra musikvideoen 'beautiful' med Snoop Dogg og Pharell).

Manden der har lavet trappen arbejder på den hver dag, her sidder Mark med ham

Vi har nu to dage tilbage i Rio før vi når de mere landlige omgivelser

Abracos Mark e Linnea

Hej allesamen!
Efter 15 1/2 times flyvning ankom vi til Rio d. 1. marts kl 18.20 lokal tid og fandt hurtigt den rigtige bus. Vejene er meget hullede og der var god fjedring i bussen saa vi hoppede hele vejen til vores bydel Catete.

To meget traette men forventningsfulde mennesker

Mark var saa traet i flyet at han vendte oejenmasken forkert!

Da vi stod af bussen kom Juan (en rejseguide vi kender) og fulgte os hjem til ham. Han have besoeg af 6 fyre fra Uruguay, som skal bo hos ham under karnevallet. Vi hilste paa dem (her hilser man ved at kysse en gang paa hver kind) og fik en varm velkomst med iskolde caraprihinas (Brasiliens nationaldrink) - hvilket var tiltraengt, da vi kamp-svedte (Linnea goer det stadig:))!
Dagen efter var vi en tur inde i en favella (slumkvarter uden lov og orden) sammen med Juan og fyrene. Juan kendte mange i favellaen og vi foelte os helt trygge! Der var en super flot udsigt over byen derfra, og vi delte nogle kolde oel paa toppen. Paa vejen ned ville Juan og de andre drille os lidt, og da vi paa et tidspunkt gik forrest var de pludselig ikke bag os mere. Vi lob tilbage og saa stod de og gemte sig nede i en gyde, haha, to hvide alene i en favella er alligevel ikke saa trygt.

                                                                       Sukkertoppen

                                                                En typisk brasiliansk Favella

Juan med den hvide hat og Linnea med de hvide ben

Om aftenen tog vi to metroen til Engenhao (Rios nyeste og naeststoerste stadion, med plads til 45.000). Vi saa Botafogo - River Plate, en kamp i Copa do Brasil. Dog var der kun 3.000 tilskuere men der var alligevel rigtig intens stemning og de gaar sindssygt meget op i det hernede. Hvis der bliver mulighed for det vil vi gerne se en kamp med flere tilskuere.

Paa vejen hjem havde vi kun liiige akurat penge nok til at komme fra stadion til metroen. Vi sad og talte alle moenterne og sedler fra bealtet og bh'en osv, og holdt skarpt oeje med taxameteret, men vi klarede det heldigvis. Fandt senere ud af at vi havde mange flere penge i vores pung :)  Saadan kan det gaa, naar man gemmer penge alle vejne.
Vejeret er desvaerre ikke det bedste, igaar eftermiddgs begyndte det at regne, men i dag er det heldigvis kun overskyet. I dag tager vi ud og spiser med Juan og vennerne. Karnevalet starter i morgen saa det glaeder vi os rigtig meget til.
Vi tager til Salvador d. 12. marts med fly og skal arbejde paa farmen fra d. 14 marts.

Vi har faaet et brasiliansk nummer: +55 219371 6569. Saa kontakt os endelig paa det numme naar der er noget vigtigt.

Vi haaber i allesammen har det rigtig godt.
Kaerlig hilsen Linnea & Mark