Efter Olinda drog vi nordpaa til Natal, som er kendt for sine flotte strande og et stort omraade med sanddunes. Den helt store turistattraktion er dog buggy-rides i dunerne - OG DET VAR MEGA FEDT!
Vi blev hentet af vores chauffoer kl. 09 om morgenen og samlede to andre turister (brasilianere) op paa vej imod sanddunes. I en buggy er der to saedder (til chauffoer og passager), dvs. at resten maa finde plads bag paa bilen.
 |
Manden i det brasilianske par er meget stereotyp - med speedos, havaianas sandaler og solbriller
|
 |
| Der var ikke meget plads bag paa... |
Foerste stop var et stort akvarium, hvor vi kunne se fiskearter, vi aldrig nogensinde havde set foer. Derudover fik vi lov til at roere ved hajer..
 |
| Kun liiiidt nervoese.. |
...og derefter gik turen ellers ind i sanddunes, hvor vores chauffoer troede han var Ayrton Senna (den kendte brasilianske formel 1- koerer). Det gik op og ned og fra side til side i et meget hoejt tempo og med 80´er/90 musik for fuld udblaesning. Saa det var bare med at holde fast paa metalstangen, hvis man ikke ville falde af. Fx koerte vi stejlt op paa toppen af en bakke der ca. havde en stigning paa godt 60 grader, hvorefter Mr. Senna satte bakgearet paa og droenede baglaens ned. Men bortset fra sved paa panden og oemme muskler, var det det hele vaerd og der blev grinet MEGET - alt imens vi hoerte "Sultans of Swing" med Dire Straits. Det var satme en god oplevelse der foerst endte kl. 18 om aftenen.
 |
| Her koerer vi igennem en lille flod |
 |
| Vi stoppede for at proeve en svaevebane - Linnea til venstre, Mark til hoejre |
 |
| Kl. 18 gik solen ned og turen gik tilbage til hostel |
Derudover besoegte vi verdens stoerste cashewnoedtrae lidt uden for Natal. Det er ca. er 500m (!!!) i omkreds og producerer 80000 noedder om aaret. Det saerlige ved traet er at den vokser langs jorden istedet for at vokse i vertikal retning. Besoegere er velkomne til frit at tage nogle noedder, dog er hoestsaesonen kun fra november-januar, saa ingen gratis noedder denne gang...
 |
| Ja, det er rent faktisk kun EET trae |
 |
| Smaa, vilde aeber der legede i traeet |
Efter Natal tog vi nogle timer syd paa for at besoege strandbyen Pipa. Efter en lang gaatur fra busstationen til vores hostel fik vi den bedste velkomst to unge personer med sved paa panden kan taenke sig: "Velkommen til, der er happy-hour i vores bar og vi holder barbecue om en halv time". Saa var niveauet lagt for resten af opholdet og det har vaeret et af de bedste hostels vi har vaeret paa. Vi moedte nogle virkelig flinke mennesker, saa meget af tiden blev brugt paa caipirinha og kortspil.
 |
| En af de dejlige strande i Pipa |
Desuden tog vi endnu en toern paa surfbraederne. Det var en lidt bedre oplevelse end foerste gang, ogsa fordi boelgerne var lettere at arbejde med. Vi er allerede blevet meget bedre, som i kan se paa billederne som en fotograf langs vandkanten tog.
 |
| Oevelse paa land |
 |
| Instruktoeren er tilfreds med Linneas padlen |
 |
| En dybt koncentreret Mark |
 |
| Hver sin surfer, hver sin stil |
 |
| Saa gaar det loes... |
Pipa er ogsaa kendt for at delfiner svoemmer taet langs vandkanten. En tidlig morgen (faerre antal hoejtraabende turister = stoerre chance for at se delfiner) tog vi afsted til stranden, gik ud i vandet og pludselig kunne vi se 3-4 delfinfinner 15 m fra os.
Derefter gik turen til millionbyen Fortaleza. Desvaerre ankom vi lige midt i paasken, saa alle butikker havde lukket og byen var fuldstaendig toemt for mennesker. Det eneste der er vaerd at berette om er, at vi saa Passion of the Christ i et friluftsteater. Det var paa portugisisk og vi fandt ud af, at det var playback - skuespillerne bevaegede deres laeber til stemmer der kom ud af hojtaleren. Vi gik igen efter en halv time :)
Efter endnu en natbus var Jericoacoara naeste stop, som er en by der ligger langt inde i en national park af sanddunes. Dette betyder at der ikke er nogle asfalterede veje, der er kun stranden og veje af sand. Det gav en super afslappet stemning og de fleste (inklusive os) gik rundt uden sko doegnet rundt (hvilket har medfoert dejligt eksfolierede foedder:)). Der maatte heller ikke vaere almindelige biler, men kun Jeeps og hestevogne.
 |
| Vores transport da vi skulle fra et hostel til et andet |
Om aftenen gik alle op paa en stor sanddune og saa solnedgang
 |
| En lille fyr vi moedte paa gaden |
En af dagene lejede vi et sandboard og sandboardede ned af bakkerne, det var vildt sjovt, men haardt at gaa op af bakkerne igen bagefter.
Vi var ogsaa paa en tur med quad (for dem der ligesom Linnea ikke kender dette udtryk, saa er det en salgs stor graslaamaskine (en af dem man sidder paa) der kan koere hurtigt og i vildt terraen) - se billedet
 |
| Mark paa quad |
Her koerte vi saa gennem soeer, paa strande og gennem flokke af vildt graessende koeer og aesler.
Det var lidt svaert at skifte gear men det var fedt, baade at vaere den der styrede men ogsaa at vaere laekker dulle/tyr bagpaa ;)
 |
| Her blaeser vinden kun i én retning.. |
 |
| En dejlig tur i haengekoejen (i vandet!) |
 |
| Actionshot fra quaden - med 60 km/h |
Med foedder saa bloede som babynumser hoppede vi videre til naeste national park, Sete Cidades (7 byer), som laa ret afsides, inde i landet. Her tog vi paa rundvisning paa cykler (nej Brasilien er ikke et cykel-land og standarten var derefter), men humoeret var hoejt og vi havde en soed guide som dog kun talte portugisisk, men var soed til at gentage, naar vi saa alt for spoergende ud.
 |
| Geparden fra Roedovre |
Parken har en masse klippeformationer som lignede (af og til med god vilje) diverse dyr, en kejser, de tre vise maend osv. samt mange spaendende hulemalerier som var 10.000 aar gamle.
 |
| Elefant |
 |
| Kaempe skildpadde |
 |
| Fuglemor, der giver sin unge mad og/eller landkort over Brasilien |
 |
| Fra udkigsposten |
 |
| Ikke halvt saa flot som i virkeligheden.. |
 |
| En gammeldaws kalender - som i kan se er det juli maaned aar 8000 f.k. |
Vi kan godt maerke at vi har vaeret nogle steder, hvor der normalt ikke er saa mange ikke-brasilianske turister, for der er flere der har ville have billeder af os eller af os med deres barn, eller bare siger "Hvor er i smukke" naar vi proever at bestille noget mad.
Endnu en national park ventede derefter (ja, der er mange i Brasilien, men nu rejser vi ogsaa efter de flotte steder), Lençios Maranhenses. Her var sanddunes som i Natal bare meget flottere, hvidere og fredede (dvs. ingen biler osv.).
 |
| Det var sjovt at hoppe ud over kanten og efterfoelgende loebe ned |
Det specielle ved disse sanddunes er at der i disse maaneder samles en masse regnvand mellem bakkerne som bliver filtreret af sandet saa det bliver krystalklart, det var simpelthen saa flot! En af dagene tog vi paa en baadtur hvor vi bl.a. stoppede ved et sted med vilde aber, de var sjove.
 |
| Chauffoeren tjekker om ´vejen´ er passabel - det var den heldigvis |
 |
| Monkey on the run |
 |
| Linnea forelskede sig i en lille hundehvalp |
Saa tog vi til byen Sao Luis, hvorfra vi bl.a. tog en lille faerge til en lille by kaldet Alcantara. Her var absurt varmt og en masse flotte ruiner.
 |
| Mark bliver glad i laaget af at spise Taipioca - en brasilansk pandekage lavet af maniokmel |
Nu har vi rundet halvvejen af vores rejse (tidsmaessigt), og vi har allerede oplevet saa utrolig meget! Det er fantastisk at rejse og nu er der under to maaneder til vi ses igen! Snart staar den paa daglige malariapiller da turen gaar med baad og haengekoeje ind i Amazonas, hvilket vi glaeder os vildt meget til!
Kaerlige hilser Mark og Linnea
